Sunde dadel kugler med nødder

Reklame for Svansø. Januar er startet og efter en længere, sød og god december måned føler flere, at der skal sundere alternativer til. Min januar består altid af dadelkugler som et alternativ til alle de lækre søde sager. Disse dadelkugler er lavet på ristede mandler, hasselnødder og kokosmel fra Svansø. Lækre produkter der er fyldte med god smag og er nemme at anvende lige fra bøtterne og posen.
Dadel kuglerne laves ved at nødderne blendes til en fin mel, blandes med dadler og dernæst blendes med de resterende ingredienser til det bliver en blød og cremet masse – der dog stadig kan trilles til små dadel kugler med kokos omkring.
Dadel kuglerne kan nemt opbevares på køl 1-2 uger, hvis de altså holder så længe. Opskriften er super nem og lige at gå til. En fordel er at have en blender eller en food processor, da ingredienserne skal blendes godt sammen. Her er opskriften, hvis du heller ikke kan modstå:

Ingredienser til sunde dadel kugler med nødder:

Antal: 15-20 (afhængig af størrelse)
Sværhedsgrad: Let

Dadelmasse:
  • 75 g mandler (Svansø)
  • 75 g hasselnødder (Svansø)
  • 250 g udstenet dadler
  • 1 spsk kokosolie
  • 1/2 dl espresso shot
  • 75 g kokosmel ( Svansø)
  • 3 spsk kakao

Fremgangsmåde til sunde dadel kugler med nødder og kokos:

  1. Rist nødder af på panden, så hasselnødderne kan befries fra skaller
  2. Kom nødderne i blenderen og Blend til fint nøddemel
  3. Tilsæt de udstenede dadler og Blend massen til den er godt samlet
  4. Tilsæt herefter kokosolie og espresso shot
  5. Til sidst tilsættes kokosmel og kakao og massen blendes færdig
  6. Rul dadelmassen til kugler og tril dem i kokos
  7. Opbevar de lækre dadel kugler på køl, så længe det varer 😉

Velbekomme!

Er du lige så glad for dadel kugler som jer? Så skal du prøve flere af bloggens opskrifter på sunde snacks med dadler:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *