Sommeren betyder altid en masse is for mit vedkommende? Jeg tror det gælder mange. Jeg elsker is, og har en svaghed for hjemmelavede is. Disse sunde ispinde på frugt og bær, er ispinde som du kan spise med god samvittighed. Om det så er til morgenmad, mellemsnack eller til dessert. De sunde ispinde er lavet på frugt, bær, mælk og skyr – ene gode sager, du ikke vil fortryde at have spist.
Opskriften er lavet på min elskede blender fra Wilfa – som jeg har modtaget fra KitchenOne.dk (reklame). Min Wilfablender er en tro følgesvend i mit køkken, og jeg bruger den ofte, om det er i det søde eller salte køkken. En blender kan bruges til alt, og denne opskrift er ikke en undtagelse. De sunde ispinde på frugt og bær laves ved at blende alle ingredienserne sammen. Derefter fryses de i ispindeforme og så skal de nydes. Der er ikke mange steps og det tager maks 5 minutter at lave dem + frysetid.
Isene er nogle nemme snacks, hvis du har nogle børn der elsker is, og du gerne vil give dem et lidt sundt alternativ, eller måske bare til dig selv. Jeg kan varmt anbefale at have disse lækre is i fryseren, når islysten melder sig. Her er opskriften, en nem opskrift!
Ingredienser til sunde ispinde på frugt og bær
Sværhedsgrad: Let
Antal: 8 stk
- 2 modne bananer
- 300 g blandede frosne bær
- 1,5 dl mælk
- 3 store spsk skyr
Fremgangsmåde til sunde ispinde på frugt og bær
- Kom bananer i en blender sammen med mælk
- Blend bananer og mælk til en flydende masse
- Tilsæt bær og blend videre
- Blend tilsidst skyr i massen til du opnår en cremet masse
- Hæld bærmassen på ønskede ispindeforme
- Stil isene på frys til de er helt frosset
- Spis med det samme og nyd at du har sunde ispinde på frugt og bær
Velbekomme!
