Rabarberkage med flødebolleskum og sprød kiks

Reklamelinks er markeret med *.

Rabarber hører forår og sommer til og med friske rabarber er det derfor en perfekt anledning at lave en rabarberkage med flødebolleskum. En saftig sandkage med rabarber og ruby chokolade, en luftig og cremet flødebolleskum og et sprødt kikselåg giver den perfekte dessert eller eftermiddagskage.
Rabarberkagen laves ved en luftig æggesnaps som blandes med resterende ingredienser og sidst friske rabarber. Kagen toppes med den lækreste flødebolleskum som pyntes i store dejlige dutter. Som top pyntes kagen med et sprødt mørdejslåg, hvilket giver det dejligste knæk på kagen.

Tøv ikke med at få brugt dine rabarber på denne lækre måde! Her er opskriften:

Ingredienser til rabarberkage med flødebolleskum og sprød kiks:

Antal personer: 6-8 personer
Redskaber: 18 cm springform,
Sværhedsgrad: mellem til svær

Rabarberkage:
  • 2 æg
  • 100 g sukker
  • 2 tsk vaniljesukker
  • 100 g smeltet smør
  • 50 g mandelmel
  • 100 g hvedemel
  • 1 tsk bagepulver
  • 200 g friske rabarber
  • 80 g ruby chokolade *
Sprød kiks:
  • 50 g durummel
  • 100 g hvedemel
  • 50 g sukker
  • 1 tsk vaniljesukker
  • 100 g smør
  • 1 æggeblomme
Flødebolleskum:
  • 75 g hvidt sukker
  • 0,3 dk vand dl
  • 2 tsk glucose sirup
  • 1 æggehvider (ca. 30 g æggehvider)
  • 0,5 spsk sukker (til at piske æggehviderne op med)
  • Rød pastafarve eller en mørk kraftig marmelade (evt blåbær)
Andet:
  • Rød Skovsyre

Fremgangsmåde til rabarberkage med flødebolleskum og sprød kiks:

Rabarberkage:
  1. Pisk en luftig æggesnaps af sukker, vanilje og æg
  2. Smelt smør og vend det i den piskede æggesnaps
  3. Bland mandelmel, hvedemel og bagepulver og vend det i den flydende del
  4. Hak rabarber i store tern og tilsæt dejen
  5. Vend sidst ruby chokolade i dejen
  6. Beklæd en 18 cm springform med bagepapir og kom kagedejen deri
  7. Bag kagen ved 190 grader alm ovn i 25-30 minutter
  8. Afkøl inden flødebolleskum laves
  9. lav imens mørdejs ringen
Mørdej til sprød kiks:
  1. Bland durummel og hvedemel samt sukker i en skål
  2. Tilsæt koldt smør i tern og rør til du opnår en smuldret masse
  3. Tilsæt æg og rør til dejen samler sig
  4. Rul dejen ud mellem to stykker bagepapir
  5. Udstik en 18 cm ring og ligeledes en midte med et mindre glas
  6. Prik små huller i dejen så luften kan slippe ud under bagning
  7. Bag mørdejsbunden ved 190 grader i 8-10 minutter til gylden
  8. Afkøl og gem til pynt
Flødebolleskum:
  1. Bland sukker, vand og glucose sirup i en gryde
  2. Lad de koge op til 117 grader
  3. Imens piskes æggehvide og 0,5 spsk sukker til lyst og luftigt
  4. Hæld herefter den 117 grader varme sirup i æggehviderne under kraftig piskning
  5. Lad flødebolleskummet piske til det er sejt og har kølet ned
  6. Vend lidt rød pastafarve eller mørk rød marmelade i for farvens skyld
  7. Kom flødebolleskum på en sprøjtepose med rund tyl
  8. Gør klar til pyntning af rabarberkage med flødebolleskum og sprød kiks
Samling af rabarberkage med flødebolleskum:
  1. Befri rabarberkagen fra springformen og bagepapir
  2. Placer den på et fad
  3. Sprøjt toppe af flødebolleskum på midten af kagen, så der stadig er 1-1,5 cm ud til kanten
  4. Placer den sprøde kiksering midt på flødebolleskummet
  5. Pynt med rød Skovsyre

Velbekomme!


2 thoughts on “Rabarberkage med flødebolleskum og sprød kiks

  1. Behøver man komme glukosesirup i flødebolle skummet ? Kan man ikke bare bruge æggehvider og sukker??

    1. Glucose sirup er med til at mindste at det bliver krystalliseret, så det vil jeg ikke undvære 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *