Baby shower kage

I forbindelse med min venindes baby shower var jeg helt sikker på, at jeg selvfølgelig skulle lave en baby shower kage til dagen. Og helt sikkert en med en masse chokolade, lige som jeg bedst selv kan lide den! Kagen er bygget op på en god browniebund med både chokolade som en del af dejen og stykker i browniedejen. Ovenpå browniebunden er en let og syrlig bærgrød lavet på jordbær og brombær, simpelthen lige de bær der var i fryseren, så det kan man nemt bruge! Som slutning er en hvid chokolademousse lavet på hvid chokolade, vanilje og fløde. Den lækre baby shower kage er betrukket med lys grøn farvet marcipan, rullet ud til et bånd om kagen og som en lille butterfly på midten af kagen. Som ekstra pynt er kagen pyntet med hvid krystalliseret chokolade.

Lyder det omstændigt? Måske, men det er faktisk lettere end det ser ud! Læs gerne opskriften helt igennem og følg rækkefølgen af ingredienser, så ved du i hvilken rækkefølge du skal lave dem alt efter hvornår du skal anvende dem!

Jeg lavede og pyntede kagen dagen inden den skulle serveres. Så fredag var kagen helt færdig inklusiv pynt og lørdag eftermiddag blev den serveret. Det kan du sagtens så længe den opbevares på køl.

Flagpynten har jeg selv lavet med sytråd og papir og nogle grilpinde – men der er meget pynt i søstrene grene, som også er FINT!

Måske du er blevet inspireret og vil lave den – og så har jeg bare at sige – go for it! God bagning!

Ingredienser til baby shower kage:

Antal personer: 10-15 mellemstykker
Sværhedsgrad: Mellem til svær
redskaber: 20 cm springform, Kagering, kageplast, Kagerulle og udskærer

Browniebund
  • 130 g smør
  • 150 g mørk chokolade (50-60%)
  • 300 g rørsukker
  • 3 æg
  • 1 tsk vaniljesukker
  • 170 g hvedemel
  • 1 nip salt
  • 100 g mælkechokolade (30-40%)
Bærkompot:
  • 1 husblas
  • 200 g frosne bær (jordbær og brombær)
  • 2 spsk sukker
  • saft fra 1/2 citron
Hvid chokolademousse:
  • 2,5 blad husblas
  • 3,5 dl fløde
  • 250 g hvid chokolade
  • 1 tsk vaniljepasta
Krystalliseret hvid chokolade:
  • 30 g vand
  • 30 g sukker
  • 30 g hvid chokolade
Marcipanbånd:
  • 200 g marcipan
  • 80 g marcipan
  • 15 g glukose sirup
  • Hvid og grøn pastafarve
Andet:
  • 1 dl fløde til at påsmøre kagens sider inden marcipan

Fremgangsmåde til baby shower kage:

Browniebund:
  1. I en gryde smeltes smør hvorefter chokoladen smeltes i den varme smør
  2. Imens piskes en luftig æggesnaps af sukker, æg og vanilje i en skål
  3. Hæld nu den lune smør/chokolade i æggesnapsen og vend dem forsigtigt sammen
  4. I en skål blandes mel og salt som efterfølgende tilsættes den våde masse
  5. Hak mælkechokoladen i mellem store stykker og tilsæt browniedejen
  6. Beklæd en 20 cm springform med bagepapir i bunden og hæld dejen deri
  7. Bag brownien ved 175 grader alm luft i 20-25 minutter, så den stadig er klæg indeni
  8. Afkøl brownien og lav bærkompot og mousse imens
Bærkompot:
  1. Udblød husblas i en skål med vand
  2. I en skål kommes de resterende ingredienser og kog bær ud
  3. Blend bær sammen så du opnår en blød kompot og tilsæt herefter husblas os opløs det deri
  4. Afkøl bærkompotten indtil hele igen skal samles med mousse
Hvid chokolademousse:
  1. Udblød husblas i en skål med vand
  2. Kom fløde Og vaniljepasta i en gryde og varm det til er lige under kogepunktet
  3. Kom chokolade i en skål i små stykker
  4. Hæld den varme fløde over chokoladen og tilsæt husblas
  5. Rør massen rundt til den får en ens halvflydende konsistens
  6. Si chokoladefløden gennem en si og sæt den på køl indtil ca. 5 grader
Samling af baby shower kage:
  1. Befri brownie bunden fra springformen og rengør springformen
  2. Placer browniebunden på springformens bund og sæt kageplast rundt omkring brownien og luk til med springformens side
  3. Pisk nu en luftig hvid chokolade creme af de afkølede chokoladefløde og kom den på en sprøjtepose med rund tyl
  4. Sprøjt en cirkel langs springformens kant
  5. Kom bærkompot på midten af brownien og fyld nu ellers op med hvid chokolade omkring og ovenpå kompotten (obs: pas på ikke at trykke for hårdt der hvor kompotten er, men glat blot moussen helt ud til du får en glat overflade på hele kagen
  6. Sæt kagen på køl i 6-8 timer eller natten over
Hvid krystalliseret chokolade:
  1. Kog en sirup af vand og sukker op til 135 grader
  2. Smelt hvid chokolade over vandbad
  3. Pisk den varme sirup i den smeltede chokolade og du opnår små stykker af krystalliseret chokolade
  4. Fordel på et stykke bagepapir til afkølet
Marcipanbånd:
  1. Enten på dagen eller dagen inden kan marcipanbåndet laves
  2. Marcipan, flormelis og glukose blandes i en skål – evt. ved hjælp fra en røremaskine
  3. Ælt herefter marcipanen i hånden med hvid og grøn farve til du opnår den ønskede nuance
  4. Rul herefter marcipanen ud til en aflang pølse og flad den ud til ca. 0,5 cm tykkelse, ca. 60 cm længde og 6-7 cm højde – mål gerne din egen kage for at være sikker
  5. Pisk flødeskum og beklæd browniebunden med det, så marcipanen hænger godt fast
  6. Beklæd kagen med marcipan
Butterfly pynt af marcipan:
  1. Brug den resterende marcipan til en butterfly eller sløjfe (søg evt på YouTube for video for det)
  2. For butterfly lavede jeg blot 2 lige store aflange stykker, og en lille strimmel
  3. De store foldede jeg indover hinanden Med et stykke foldet køkkenrulle i den lukkede ende (for at holde højden) og pressede de åbne kanter sammen til butterfly formet (ligedanne for begge stykker)
  4. Den lille strimmel samlede jeg de to stykker med
  5. Placer den på kagen og pynt med hvid krystalliseret chokolade
  6. Opbevar på køl eller server med det samme

Velbekomme!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *