Mysli med honning og kerner

Reklame for Svansø. Har du nogen sinde prøvet at lave din egen mysli? Noget jeg elsker at have i mit skab klar til at spise, er hjemmelavet mysli med honning og kerner. Hjemmelavet mysli er noget af det nemmeste at lave og noget af det lækreste at spise. Denne lækre mysli med honning og kerner er lavet på akacie honning og en masser kerner fra Svansø. Jeg har et samarbejde med Svansø og de sender en masse lækre kerner og frø som er perfekte til en hjemmelavet mysli. Myslien består af sesam frø, hampefrø, chiafrø, græskarkerner hørfrø og hakkede mandler, alt sammen fra Svansø. Myslien er en, der er sprød og knasende og for mig perfekt ovenpå en skål yoghurt.

Hvis du vil lave myslien, men mangler et par af ingredienserne kan disse altid erstattes med lidt af de andre eller noget mere havregryn. Faktisk er en mysli til fri leg og nem at bruge resterne fra skabe til.

Ingredienser til mysli med honning og kerner:

Mængde: 1 l mysli
Sværhedsgrad: Let
Holdbarhed: 1-2 uger i tæt beholder

Mysli:
  • 3 dl grovvalsede havregryn
  • 1/2 dl sesam
  • 1/2 dl hampefrø
  • 1 dl chiafrø
  • 1 dl græskarkerner
  • 1 dl hakket mandler
  • 1/2 dl hørfrø
  • 2 spsk smeltet kokosolie
  • 1 dl akacie honning

Fremgangsmåde til mysli med honning og kerner:

  1. Bland alle tørre ingredienser i en skål (kerner og havregryn)
  2. Tilsæt smeltet kokosolie og honning til kernerne og bland det godt sammen så alt er blandet
  3. Kom alt på en bageplade og bred det ud i et fint lag
  4. Bag myslien ved 175 grader i ca. 20 minutter – til gyldent
  5. Afkøl myslien og kom den i en tæt beholder
  6. Myslien med honning og kerner kan holde sig 1-2 uger – hvis den ikke bliver spist inden 😉

Velbekomme!

Hvis du er lige så vild med mysli som jeg, kan du finde flere opskrifter på bloggen! Bla. denne HER!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *