Jordbærtærte med ruby og hvid chokolade

Reklame for Callebaut. Denne jul har budt på en lyserød jul for mig med massere af lyserød chokolade, der kan pynte alle de fine julekager i form af en jordbærtærte med ruby og hvid chokolade . Denne opskrift er lavet på den lækreste lyserøde chokolade fra Callebaut, nemlig RUBY RB1. Ruby har de fineste noter af lidt bær og smager lidt som var der tilsat frugtsmag, men det er helt naturlig både smag og farve. Er det ikke skønt?
Jordbærtærten med ruby og hvid chokolade er lavet på en kiksebund med smør og Ruby chocolate Coated Biscottino, som giver en lækker sprødhed til bunden.

Derudover er der lavet en dejlig jordbærchokolade, som er en blød og lækker slags ganache lavet på jordbærgrød og hvid chokolade (W2 Callebaut). Ovenpå denne er der lavet fin pynt af ruby chokolade og fløde, som efter frost er super nemt at pynte med.

Sidst er tærten pyntet med Ruby crisps fra Callebaut og rød Skovsyre. For at lave elementerne i den rette rækkefølge, følges rækkefølgen på ingredienser. Først laves chokoladepynt i silikoneform, så kiksebunden og til sidst jordbærganache, og når alt er kølet af kan alle elementerne samles. Hvis du synes det lyder som et lille, hyggeligt projekt, kan du følge med på opskriften her:

Ingredienser til Jordbærtærte med ruby og hvid chokolade:

Antal personer: 6-8 personer
Sværhedsgrad: let til mellem
Redskaber: Kagering, kageplast, silikoneforme i cirkel og aflange,


Rubyganache til cirkel og pynt:

  • 1 husblas
  • 75 g ruby chokolade (Ruby R1 – Callebaut)
  • 1,25 dl fløde

Kiksebund:

  • 150 g Digistive kiks
  • 60 g smeltet smør
  • 1 nip salt
  • 50 g Ruby chocolate Coated biscottino (Callebaut)

Jordbærganache:

  • 1,5 blad husblas
  • 150 g jordbær
  • Saft fra 1 lime
  • 2,5 spsk sukker
  • 2,5 spsk vand
  • Skal fra 1/2 appelsin
  • 250 g hvid chokolade

Pynt:

  • Ruby crispsperls (Callebaut)
  • Rød Skovsyre

Fremgangsmåde til jordbærtærte med ruby og hvid chokolade:

Rubyganache til cirkel og pynt:
  1. Udblød husblas i en skål med vand imens fløden varmes til lige under kogepunktet
  2. I en skål kommes rubychokolade
  3. Hæld den varme fløde over ruby chokoladen og tilsæt husblas
  4. Rør i chokoladen til chokolade, husblas og fløde er en samlet flydende masse
  5. Si rubyfløden gennem en si og ned i silikoneformene
  6. Sæt silikoneformene på frys i 2-3 timer til de er helt frosne og kan poppes ud
  7. Imens kan kiksebund og jordbærganache laves
Kiksebund:
  1. Blend kiks til smulder og tilsæt smeltet smør
  2. Tilsæt til sidst salt og Ruby chocolate Coated biscottino (Callebaut)
  3. Beklæd en kageform/ring af 16 cm med kageplast, stil den på et fad med bagepapir og fyld formen med kiksebund
  4. Pres kiksebunden godt, så det kan blive en fast bund
  5. Stil kiksebunden på køl imens jordbærganache laves
Jordbærganache:
  1. Udblød husblas i en skål med vand
  2. Lav en jordbærgrød af jordbær, lime, sukker vand (appelsinskallen gemmes til efter den er kogt)
  3. Kom hvid chokolade i en skål
  4. Når jordbærgrøden er godt helt ud blendes den, så der opnås en flydende grød
  5. Den flydende jordbærgrød hældes over den hvide chokolade med den udblødte husblas
  6. Jordbærganachen røres sammen med den hvide chokolade med en dejskraber til den får en ensartet konsistens
  7. Hæld nu jordbærganachen i kiksebunden
  8. Sæt kiksebunden på køl i 3-4 timer til den har sat sig
Pyntning af jordbærtærte med ruby og hvid chokolade:
  1. Befri kiksebunden fra kageplast og bagepapir og placer på et ønsket fad
  2. Placer ruby cirkel og pynt på jordbærganachen
  3. Fyld op med Ruby crisps omkring cirklen, så jordbærganachen forsvinder under kuglerne
  4. Pynt sluteligt med rød skovsyre
  5. Lad pynten tø helt op inden servering – evt. på køl eller på køkkenbord til den skal serveres

Velbekomme!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *