Cookie med hindbærmousse

Her hen over sommeren har jeg haft lyst til at lave en fin og sommerlig kage. En kage på en af mine ynglingskager, nemlig cookie! En stor cookie bagt med frysetørret hindbær og mælkechokolade fra Callebaut (reklame). Ovenpå den store cookie er en cremet hindbærmousse med skyr, så den er dejlig frisk til den ellers søde cookie. Som pynt på hindbærmoussen er der lavet små hindbærbomber af hindbær og hvid chokolade samt en hvid chokoladecreme. Er den ikke bare fin? Den var et hit hos mig!

Kagen skal laves i et par step. Først skal cookie laves og afkøles inden den toppes med mousse. Så laves moussen og hældes over cookien. Mousse og cookie sættes på køl til de har sat sig. Imens kan bomber og hvid chokoladecreme laves, som kan pyntes på kagen inden servering.

På kagen er der også brugt friske hybenblade, i forskellige farver dyppet i guldstøv.

Ingredienser til cookie med hindbærmousse:

Antal Personer: 8-10
Sværhedsgrad: Mellem

Chocolate chip cookie:
  • 125 g smør
  • 100 g sukker
  • 85 g brun farin
  • 1 æg
  • 200 g mel
  • 1/2 tsk salt
  • 1 tsk bagepulver
  • 100 g Mælkechokolade (Java 32,5 % Callebaut)
  • 10 g frysetørret hindbær
Hindbærmousse:
  • 4 husblas
  • 200 g hindbær (friske eller frosne)
  • 1 spsk sukker
  • saft og skal af 1 citron
  • 3 spsk vand
  • 2 dl fløde
  • 200 g skyr
Hindbærbomber:
  • 50 g hindbær
  • 1/2 blad husblas
  • Saft af 1 citron
  • 50 g hvid chokolade (33,1% Velvet Callebaut)
Hvid Chokoladecreme:
  • 1 husblas
  • 100 g hvid chokolade (33,1% Velvet Callebaut)
  • 1 dl fløde
  • 1 tsk vaniljepasta
  • 1 nip salt
Pynt:
  • Hybenblade med guldstøv
  • Mynteblade
  • Guldstøv
  • Frosne friske hindbær
  • Friske hindbær med guldstøv (se billede for pynt)

Fremgangsmåde til cookie med hindbærmousse:

Chocolate Chip Cookie:

  1. Først piskes smør og sukker sammen
  2. Tilsæt herefter ægget og pisk videre til du opnår en lys luftig masse
  3. I en skål blandes mel, natron og salt
  4. Det tørre vendes i det våde
  5. Tilsæt chokolade og frysetørret hindbær
  6. Kom al cookie dejen i en springform (ca. 18 cm) og bag til den er let gylden ved 180 grader 20-25 minutter
  7. Sæt herefter kagen på køl indtil helt kold, hvorefter den kan samles med mousse

Hindbærmousse:

  1. Start med at befri din cookie fra springform og skær kanterne af, så den kan kommes i silikoneforme ovenpå hindbærmoussen, og så kan du lave hindbærmoussen
  2. Kom husblas i en skål med vand i 10-15 minutter
  3. I en gryde koges en hindbær grød af hindbær, citron, vand og sukker
  4. Når grøden er kogt tages den af varmen og husblas smeltes deri
  5. Lad grøden afkøle til 34 grader hvorefter den kan vendes sammen med letpisket flødeskum
  6. Slutteligt vendes skyr i moussen
  7. Hæld hindbærmoussen i silikoneformen og pres forsigtigt cookiebunden som låg på moussen, så der stadig er 0,5 cm til silikoneformens sider (så kan man ikke se cookien, når moussen har sat sig og formen vendes)
  8. Sæt cookie med hindbærmousse på frys indtil den har sat sig helt (4-6 timer)

Hindbærbomber:

  1. Imens mousse og cookie afkøler kan pynten laves
  2. Kog igen en hindbær grød, blot af hindbær og citronsaft imens husblas udblødes i en skål med vand
  3. Når grøden er kogt sies kernerne fra
  4. Hindbærsaften hældes over den hvide chokolade
  5. Vend saften med hindbær chokoladen til chokolade er opløst
  6. Stavblend massen så du undgår klumper
  7. Hæld hindbærchokolade i små runde silikoneforme (ca. 3 cm)
  8. Frys i 2-3 timer til de kan poppes ud af silikoneformene

Hvid chokoladecreme:

  1. Udblød husblas i en skål med vand
  2. I en gryde opvarmes fløde og vanilje til lige under kogepunktet
  3. Hæld den varme fløde hen over chokoladen og vend rundt i bunden af skålen med en dejskraber til chokoladen er opløst
  4. Tilsæt salt
  5. Kom husfilm på chokoladefløden så der ikke dannes kondens mellem folie og chokoladefløde
  6. Afkøl helt (5 grader)
  7. Efter afkøling kommes chokoladecreme på en sprøjtepose med Wilton 4B tyl

Samling af kage:

  1. Vend den støbte cookie med hindbærmousse ud på ønsket fad
  2. Placer skiftevis moussebomber, hvid chokoladecreme, hindbær, hyben- og mynteblade
  3. Stil kagen på køl 1-2 timer indtil den skal spises, så den tør op inden den skal skæres i

Velbekomme!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *