Lækre chokoladeboller

Disse lækre chokoladeboller er noget man kan spise til enhver stund! De er bløde, lækre og så smager de super godt! Dejen er tilsat lidt kakao for at få en ekstra lækker og mørk chokoladebolle med et hint af kakao udover den store mængde chokolade. De lækre chokoladeboller er boller der kan laves i forvejen, eller en stor portion, og så komme dem på frys.

Hvis du ønsker at have chokoladeboller til morgenmad, kan du reducere gærmængden til 10 g og lade dejen koldhæve natten over. Om morgenen kan du forme bollerne og lade dem hæve mens ovnen bliver varm. Bag dem som skrevet i opskriften.

Chokoladebollerne er fyldt med god mørk chokolade fra Callebaut på 80 %, som er super nemt at håndtere, da chokoladen ikke skal hakkes. Hvis du ønsker en mindre mørk chokolade, kan du sagtens bruge dette. Der er fri leg!

Ingredienser til lækre chokoladeboller:

Sværhedsgrad: Let

Antal personer: 10 stk

  • 25 g gær
  • 2 dl mælk
  • 2 spsk sukker
  • 1 æg
  • 450 g mel
  • 1 tak vaniljesukker
  • 2,5 spsk kakao
  • 1/2 tsk salt
  • 50 g smør
  • 100 g chokolade (80% Callebaut)

Fremgangsmåde til lækre chokoladeboller:

  1. Start med at lune mælken og bland det med sukker, æg og gær til det er opløst
  2. Tilsæt derefter en blanding af mel, kakao og vaniljesukker
  3. Rør rundt til dejen har samlet sig og tilsæt herefter smør i tern
  4. Lad smør røres ud i dejen
  5. Tilsæt chokoladestykker til dejen ved kort omrøring
  6. Sæt dejen til hævning med et fugtigt viskestykke over i 1 time
  7. Form boller og placer dem i en form med 0,5 cm afstand
  8. Lad dem hæve i 30 minutter med et viskestykke over
  9. Bag bollerne ved 200 grader i 18-20 minutter til de er let gyldne
  10. Afkøl og nyd!

Velbkomme!

Hvis du elsker chokoladeboller skal du også prøve denne opskrift på chokoladeboller med orangesmag!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *