Luksus bananmuffins med karamelmidte, chokofrosting og karamelpopkorn

Luksus bananmuffins

Har du det lige som mig? Kan du heller ikke få nok af banankage? SÅ skal du se med her! Disse lækre luksus bananmuffins med karamelmidte, chokofrosting og karamelpopkorn er en luksus udgave af en ellers meget normal banankage. Den saftige bananmuffin er fyldt med en blød karamel lavet på hvid chokolade, cremet og sød. Som topping på den lækre banamuffin er der chokofrosting, drysset med hjemmelavede karamelpopkorn, som iøvrigt er super nemme at lave selv.

Ingredienser og rækkefølgen på dele af kagen du skal lave, er skrevet i den rækkefølge du skal bruge det. Du kan selvfølgelig lave delelementer flere dage i forvejen, hvis du vil være i god tid.

TIP: Hvis du ikke selv orker at lave din egen karamel, kan det anbefales at købe en karameliseret mælk, som er færdig karamel, eller en kondenceret mælk som du koger i 3 timer uden at røre en finger. Så får du den blødeste karamel ud direkte fra dåsen!

De lækre luksus bananmuffins kan nemt laves og frostes med chokofrosting et par dage inden de skal serveres. Sørg blot for at tage dem fra køl 10-15 minutter inden de skal serveres, da du ellers får en lidt hård frosting. Den er bedst hvis den er lidt blød og cremet at bide i. Og så er det ellers bare at gå i krig med disse luksus bananmuffins. God bagelyst!

Ingredienser til luksus bananmuffins med karamelmidte, chokofrosting og karamelpopkorn:

Personer: 6 store luksus bananmuffins

Sværhedsgrad: Let

Karamelmidte:
  • 1/2 opskrift af den lyse karamelchokolade, DENNE OPSKRIFT. Opskriften laves kun af den hvide chokolade, så du får en lys karamel. Ønsker du en karamel med mørk chokolade, hvilket også vil være lækkert, kan du blot lave karamellen på mørk chokolade.
Bananmuffins:
  • 100 g sukker
  • 2 æg
  • 1 tsk vaniljesukker
  • 60 g smør
  • 65 g mel
  • 1 tsk bagepulver
  • 1 nip salt
  • 3 modne bananer (hvis ikke de er godt modne, kommer kagerne ikke til at få den samme søde banansmag)
Karamelpopkorn:
  • 200 g sukker
  • drys salt
  • 1 pose popkorn
Chokofrosting:
  • 250 g blødt smør
  • 300 g flormelis
  • 4 spsks kakao

Fremgangsmåde til bananmuffins med karamelmidte, chokofrosting og karamelpopkorn:

Karamelmidte:
  1. Følg opskriften i direkte link under ingredienser. Opskriften kan med fordel laves dagen før bananmuffins laves, eller dagen inden bananmuffins skal fyldes og pyntes. Karamellen kan nemt opbevares på køl, og tages ud, så den bliver blød inden de dine bananmuffins skal fyldes
Bananmuffins:
  1. Pisk en luftig æggesnaps af æg, vaniljesukker og sukker
  2. Tilsæt smeltet smør til æggesnapsen og vend det forsigtigt rundt uden at piske luften ud
  3. I en skål blandes de tørre ingredienser, som efterfølgende vendes i æggesnapsen
  4. Mos bananerne godt ud og vend dem i dejen
  5. Kom banankagedejen i ønskede muffinsforme
  6. Bag bananmuffins ved 185 grader alm. luft i 18-20 minutter (måske mindre, hvis du laver mindre muffins i mindre forme). Bag til de er gyldne og netop slipper en nål
  7. Lad bananmuffins afkøle helt inden de fyldes med karamel og frostes med chokofrosting
Karamelpopkorn:
  1. Smelt sukker på en pande og drys med salt
  2. Pop popkorn
  3. Hæld popkorn ned på panden i det smeltede sukker
  4. Rør rundt til sukkeret er fordelt mellem de fleste popkorn
  5. Hæld karamelpopkorn ud på et stykke bagepapir, så de kan afkøle og blive sprøde
Chokofrosting:
  1. Pisk smør lyst og luftigt
  2. Tilsæt flormelis lidt af gangen under piskning til du får en luftig og lys frosting
  3. Pisk til sidst kakao i frostingen, til det er helt fordelt i frostingen
  4. Kom frostingen på sprøjtepose med ønsket tyl (jeg har brugt M1 fra Wilton)
Pyntning af luksus bananmuffins:
  1. Udhul huller i bananmuffins og fyld dem med karamel
  2. Sprøjt chokofrosting, et godt lag, på toppen af den lækre bananmuffin
  3. Drys med karamelpopkorn
  4. Spis med det samme eller opbevar på køl

Velbekomme!

Er du også i himlen, når du får banankage? Så skal du prøve disse versioner af banankage: Banankage med mørk karamelchokolade eller Banankage med karamel og frosting.

One thought on “Luksus bananmuffins med karamelmidte, chokofrosting og karamelpopkorn

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *